Mand sigtet for at stjæle pc fra 13-årig nyrepatient

Den sigtede nægter tyveriet på Odense Universitetshospital

Den 13-årige dreng er indlagt på nyremedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. (Foto: Ernst van Norde)
Den 13-årige dreng er indlagt på nyremedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. (Foto: Ernst van Norde)

Fyns Politi har sigtet en 25-årig mand for et tyveri mod en 13-årig dreng på Odense Universitetshospital lørdag aften.

Drengen er indlagt på nyremedicinsk afdeling og kunne ikke rejse sig fra sengen, da tyven kom ind på stuen kl. 20.07 lørdag aften.

Han råbte derfor op, da tyven stjal hans computer, men personalet nåede ikke frem i tide, og tyven kunne flygte fra stuen med computeren.

Se også: Tyv stjal computer fra syg dreng

Den 13-årige dreng var i stand til at give et så godt signalement af gerningsmanden, at politiet søndag eftermiddag kunne finde frem til den formodede gerningsmand.

- Han er nu sigtet for tyveriet, men han nægter, og computeren er ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet havde en stærk formodning om, at gerningsmanden var den samme, som begik et lignende tyveri på Odense Universitetshospital tidligere på måneden.

- Det er utilstedeligt at udnytte andre folks svaghed for egen vindings skyld, men der er formentlig tale om en desperat mand, som bare skal skaffe penge, siger vagtchef ved Fyns Politi Kim Munksgaar

Drengen var alene på stuen, da tyveriet skete, men hans far kom kort efter, oplyser vagtchefen.

Nefrologisk afdeling ligger på 1. sal, og manden er tilsyneladende gået direkte ind fra gaden og op på drengens stue.

Se også: Tobias' far: Jeg er overvældet



Se også: Kræftsyge Tobias' stjålne computer afleveret af 'gavmild helt'

Computeren var en sort bærbar af mærket Acer.

Har man oplysninger om comuteren, kan man henvende sig til Fyns Politi på tlf. 114.

Odense Universitetshospital har tidligere været ude for et lignende tyveri, da den kræftsyge Tobias også fik stjålet sin computer i august sidste år.

Se også: Kræftsyge Tobias død tre dage før jul: ’Lillemand kunne ikke mere’

Tobias fik efterfølgende computeren igen. Han døde af sin kræftsygdom tre dage før jul sidste år.