Narkokartels grusomme ritual: Skal spise børnehjerter

Et mexikansk narkokartel har et ualmindeligt grusomt optagelsesritual

Narkokrigen i Mexico har kostet mange mennesker livet. (Foto: AP).
Narkokrigen i Mexico har kostet mange mennesker livet. (Foto: AP).

Nye medlemmer af Knights Templar-kartellet i Mexico tvinges til at spise børnehjerter for at blive optaget i banden. Det skriver International Business Times (IBT).

Det barbariske ritual er en del af optagelsen i narko-kartellet.

Den berygtede Knights Templar bande driver efter sigende en ring af ulovlig handel med organer.

Efterforskere siger angiveligt, at der er beviser for, at den tidligere bandeboss Nazario Moreno beordrede rekrutter til at bevise deres loyalitet gennem kannibalisme.

En af regeringens mænd har angiveligt også fortalt en lokal radio, at gangstere i narkokartellet bruger organerne i optagelsesceremonier, hvor de tvinger nye medlemmer til at spise dem, som en del af ritualet. I dette tilfælde var der tale om hjerter.

Han fortæller også, at de mexicanske betjente blev klar over det, da fængslede medlemmer af banden fortalte om episoderne.

Mexicanske myndigheder siger, at de har grund til at tro, at hjerterne hovedsageligt var taget fra lokale børn, der er kidnappet og har fået udtaget deres organer til ulovlig handel, skriver IBT.

Derudover har myndigheder udtalt, at de har flere spor, der peger mod, at der findes et netværk af adskillige mistænkte, der opsporer mennesker med specielle træk, især børn, og kidnapper dem.

Gangsterbossen Moreno, der også er kendt som 'The Craziest One' blev skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker inden for den sidste måned.

Han blev allerede erklæret død i 2010 efter en skududveksling med politiet, men dengang fandt man ikke noget lig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen