Naboen: Jeg hørte skrig fra huset

Charles Ramsey kom til undsætning, da en af de savnede kvinder i Cleveland tog flugten

Tre kvinder, der har været forsvundet i over ti år, kan takkeCharles Ramsey for, at de ikke længere er fanget i et hus i Cleveland, Ohio.

Charles Ramsey fortæller, at han mandag hørte skrig fra det faldefærdige nabohus på Seymour Avenue.

Da han ankommer til huset, ser han, at en ung kvinde med et lille barn i favnen desperat forsøger at komme ud af en dør, der ikke vil åbne.

- Jeg ser denne pige være helt vild for at komme ud, siger Ramsey, der får hjulpet kvinden ud i friheden.

Da hun fortæller, at hun hedder Amanda Berry og beder om at låne en telefon, genkendte Ramsey straks navnet.

- Jeg troede, hun var død, siger han til tv-stationen CNN.

Amanda Berry, Gina DeJesus og Michelle Knight har været i savnet i over ti år.

Politiet har anholdt tre mistænkte i sagen, blandt andet en 52-årig skolebuschauffør.