Uskyldige i livsfare under vildt skyderi

En kvindelig indehaver af en kiosk i Tingbjerg og hendes mand var i livsfare, da der natten til søndag blev skudt mod kiosken. Målet var formentlig en gruppe unge, der var kunder i butikken

To butikker på Ruten blev ramt af skud. En kioskejer og hendes mand måtte kaste sig ned på gulvet under skyderiet. (Foto: tariq Mikkel Khan)
To butikker på Ruten blev ramt af skud. En kioskejer og hendes mand måtte kaste sig ned på gulvet under skyderiet. (Foto: tariq Mikkel Khan)

En lille gruppe unge mænd fra Tingbjerg var formentlig målet, da der natten til søndag blev affyret cirka 35 skud mod et minimarked på Ruten i Tingbjerg, men attentatmanden bragte også andre helt uskyldige mennesker i livsfare.

Den kvindelige kioskejer og hendes mand måtte kaste sig ned på gulvet for at undgå kuglerne. Også de unge i butikken smed sig på gulvet for at undgå kuglerne.

Sent søndag aften blev der for anden gang på under et døgn skudt i Tingbjerg, og en 17-årig mand er kørt til traumecenteret på Rigshospitalet med skud i hovedet. Han tilstand er kritisk.

Se også: 17-årig ramt af to skud i hovedet

Ved skyderiet mod minimarkedet ved 00.40-tiden natten til søndag blev ingen ramt, men det var tæt på.

- Min søster er meget rystet over det. Hun har ikke sovet hele natten. Hun er ikke rask, fordi hun har haft en blodprop og er blevet opereret, og så skal hun udsættes for det her. Det er skrækkeligt, siger søsteren til den beskudte kioskejer til ekstrabladet.dk.

Minimarkedet lukker normalt ved midnat, men holdt lidt længere åbent, fordi indehaveren ventede på, at parrets datter kom for at hente dem. Hun havde netop vækket sin mand, der sov i baglokalet, da der kom en gruppe unge ind for at handle og spille på spillemaskinerne. De fik lov at blive i fem-10 minutter, men kort efter bragede skuddene løs mod butikken.

Da skudsalverne hørte op, løb de unge og politiet ved ikke hvem de er.

En stuelejlighed i Værebroparken et godt stykke fra skyderiet blev tilsyneladende ramt af vildfarne kugler. To vinduer til stuen er knust. (Læserfoto). 112 - 1. maj. 2013 - kl. 20:50 Politi: Stor risiko for, at civile rammes

- Vi har fundet cirka 35 afskudte patronhylstre, der ligget ret tæt på butiksfacaden, så det ser ud til, at gerningsmanden har stået foran kiosken og skudt, siger Robert Jensen, central efterforskningsleder.

Skuddene kan stamme fra et automatvåben, men det skal tekniske undersøgelser slå fast.

Politiet fik alarmen kl. 00.43 og kort efter stod flugtbilen, en Ford Mondeo, der blev stjålet i Nordsjælland i april, i flammer på en p-plads på Klausdalsbrovej ved nummer 360, vest for tilkørslen til Hillerødmotorvejen. En politipatrulje var hurtigt fremme og fik slukket ilden med en pulverslukker. Politiet håber, at finde tekniske spor i bilen.

Kan være 'bytter' for skyderier i Værebro
Politiet formoder, at skyderiet er banderelateret, og at det var de unge kunder i butikken, som var målet.

Der har været en række skudepisoder mellem banderne LTF, Loyal To familia, der blandt andet holder til i Tingbjerg, og VHK, Værebros Hårde Kerne. Hidtil er skyderierne gået hårdest ud over VHK og nattens skyderi kan være en 'bytter' for de to seneste skyderier i Værebro den 25. april og 1. maj.

En stuelejlighed i Værebroparken et godt stykke fra skyderiet blev tilsyneladende ramt af vildfarne kugler. To vinduer til stuen er knust. (Læserfoto) 112 - 1. maj. 2013 - kl. 18:01 TV: Vildt skyderi: Løb i dækning i Netto

Skyderiet på Ruten er det første i lang tid i Tingbjerg-området og beboerne og forretningsindehaverne håber på fred igen:

- Politiet har været rigtigt meget herude og det har skabt ro. Men den senere tid har vi ikke set så meget til politiet. Tingbjerg er ellers et rigtigt dejligt område, og det er kun nogle ganske få drenge, der ødelægger det for os andre, siger søsteren til den beskudte kioskejer til ekstrabladet.dk.