Passager sigtet for spritkørsel

19-årig trak i håndbremsen under kammerats kørsel

En 19-årig mand fra Vejle er blevet sigtet for spirituskørsel, selv om han kun var med i en kammerats bil som passager.

Det skete i aftes, da han under kammeratens kørsel, pludselig trak i håndbremsen, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Det var ikke vejlenseren, der var fører af bilen, men da han griber ind i den andens kørsel, så vedkommende mister kontrollen over køretøjet, er det ham, der bliver sigtet for spirituskørsel, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi til avisen.

Bilen kørte med omkring 50 kilometer, da passageren trak håndbremsen. Bilen snurrede rundt og ramte et skilt og et helleanlæg. Hverken chafføren eller den berusede passager kom til skade.

Føreren af bilen var ikke spirituspåvirket.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere