Otte års fængsel for bombe mod fætter

Den 42-årig Kim Jelle er ved Retten i Randers tirsdag idømt otte års fængsel for drabsforsøg på sin fætter og hans dengang treårige datter

Rørbomberne eksploderede under fætterens bil, da den holdt parkeret på Vilhelm Thomsens Plads i Randers lillejuleaften 2011. (Foto: Ernst van Norde)
Rørbomberne eksploderede under fætterens bil, da den holdt parkeret på Vilhelm Thomsens Plads i Randers lillejuleaften 2011. (Foto: Ernst van Norde)

Den 42-årige Kim Jelle skal otte år i fængsel for drabsforsøg på sin fætter og hans dengang treårige datter med en bilbombe i Randers juleaften i 2011.

Kim Jelle har erkendt at have placeret to rørbomber under fætterens bil, men han har nægtet at hensigten var at dræbe.

Den dømte har under sagen forklaret, at han placerede bomben på vangen af bilen, fordi det er det kraftigste sted på bilen, og fordi han ikke ønskede, at nogen skulle komme til skade.

- Jeg ville give ham en lærestreg og et chok. Jeg blev meget chokeret, da jeg så i nyhederne, hvor voldsomt det var. Det er utilgiveligt, når hans lille pige var i bilen, forklarede han.

Læs også:

Se også: 42-årig ville dræbe fætter efter snigersex

Bilbomben var en højdramatisk kulmination på en konflikt mellem Kim Jelle og hans fætter. Fætteren LJM var tidligere blevet frikendt i en retssag, hvor han var tiltalt for sexovergreb mod KJ's kæreste.

Sexforholdet skete under en drukfest i tiltaltes garage den 4. oktober 2009.

Årsagen til tiltaltes vrede var, at Kim Jelle mener, at fætteren LJM forgreb sig seksuelt på fætterens kone, da hun ikke kunne modsætte sig på grund af fuldskab.

Kæresten forklarede dengang i retten, at hun troede, at hun havde sex med sin egen kæreste.

Nu erklærer den den dømte, at han er parat til at tage sin straf for bomberne.

- Det var ikke meningen, at nogen skulle komme til skade. Jeg havde ikke regnet med, at den var så voldsom. Jeg er jo bare en idiot. Der er ingen undskyldning for det, så I skal bare give mig regningen, sagde han under retssagen.

Ingen personer kom alvorligt til skade, da bomben gik af, men bilen - hvor fætteren og den treårige datter befandt sig - blev totalskadet.

Retten i Randers dømte også den 42-årige til at betale erstatning og 10.000 kroner i godtgørelse til den 33-årige fætter.

Kim Jelle ankede på stedet dommen til landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere