TV: Dræber politiet ung mand her?

Video afslører, at New York-betjente påkørte motorcykel bagfra. Selv har de en anden forklaring

Noget tyder på, at politibetjente fra New York lyver om, hvordan de påkørte og dræbte en ung mand, og kvæstede hans kammerat hårdt.

Videooptagelser viser nemlig, at der ikke er overensstemmelse mellem betjentenes forklaring, og hvad der reelt skete, da de to unge mænd kom kørende på en motocrossmaskine og blev ramt af politibilen i oktober sidste år.

Påkørt bagfra
Betjentene har forklaret, at føreren Ronald Herrera forsøgte at overhale politibilen, hvorefter ulykken skete.

Men videoen viser, at Herrera samler sin kammerat Leonel Cuevas op, og herefter bliver påkørt bagfra.

Vidne afviser forklaring
Et 18-årigt vidne til ulykken afviser også betjentenes forklaring.

- De ramte motorcyklen bagfra, og Leonel blev slynget af, har vidnet forklaret.

20-årige Ronald Herrera døde senere af sine kvæstelser.

17-årige Leonel Cuevas er blevet lam efter påkørslen.





Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere