Britisk politi: Beresovskijs død er uforklarlig

Britisk politi iværksætter efterforskning af russisk Putin-kritikers død. Beresovskij sendte brev til Putin

Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)
Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)

Britisk politi oplyser, at det har indledt en omfattende undersøgelse af den russiske rigmand Boris Beresovskijs død, og dødsårsagen kan foreløbig ikke fastslås.

- Politiet i Thames Valley har iværksat en undersøgelse af omstændighederne ved en 67-årig mands død på en ejendom i Ascot, Berkshire, hedder det.

- Hans død behandles for øjeblikket som uforklarlig, og en omfattende efterforskning er i gang, lyder politiets erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beresovskij, der blev fundet død i sit hjem nær London lørdag, er kendt som en af de skarpeste kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans styre.

Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år.

En teori, som Beresovskijs egen familie heller ikke afviser, men den peger også på helbredsproblemer.

- Jeg har fået et opkald fra London om, at Beresovskij enten er død ved at begå selvmord eller som følge af et hjertetilfælde, siger den afdøde oligarks advokat Aleksandr Dobrovinskij til nyhedsbureauet Itar-Tass.

Ifølge en anden advokat vil Beresovskijs familie komme med en officiel erklæring, når britisk politik har afsluttet sine undersøgelser på bopælen.

Han blev enormt velhavende i 1990'erne, da der skete en voldsom privatisering af tidligere sovjetiske statsejendomme, men da Putin kom til magten ved årtusindskiftet, faldt han i unåde og flyttede i eksil i Storbritannien.

Ifølge BBC skulle Beresovskij have været deprimeret på det seneste og have overvejet at vende tilbage til Rusland, hvor han var eftersøgt for bedrageri.

En talsmand for Kreml bekræfter lørdag aften over for Itar-Tass, at Beresovskij for nylig sendte et brev til præsident Putin, hvori han bad sin politiske modstander om lov til at vende hjem.

- Heri erkendte han at have begået mange fejl og undskyldte for sine fejltagelser, siger Kreml-talsmanden Dmitrij Peskov.

- Jeg ved ikke, hvordan Putin reagerede på dette. Det eneste, jeg kan sige, er, at oplysningerne om en persons død - uanset hvad denne person var - ikke kan vække positive følelser, tilføjer talsmanden.

1 af 4 Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)
2 af 4 Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)
3 af 4 Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)
4 af 4 Der har lørdag aften været forlydender i russisk presse om, at oligarken kan have begået selvmord, fordi han var i økonomiske problemer efter en tabt retssag sidste år. (Foto: Jan Unger)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere