Mand fundet død ved togskinner

Her til morgen så loko-fører en død mand ved skinnerne i Aalborg. Manden blev formentlig påkørt allerede i aftes

- Vi fik klokken 7.38 en melding fra en loko-fører, der har observeret en død mand ved skinnerne ved Over Kæret/Stjernevej i Aalborg, fortæller vagtchefen i Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Toget her til morgen har ikke ramt personen.

- Men i aftes indrapporterede en anden loko-fører, at han havde påkørt noget, som han formodede var et dyr. DSB afsøgte området, men havde fået oplyst et andet sted og derfor så de ikke liget, siger vagtchefen.

Nordjyllands Politi har en formodning om identiteten af den afdøde, men endnu ikke en endelig bekræftelse, hvorfor de ikke ønsker at oplyse mere. De kan heller ikke med sikkerhed siger noget om årsagen til påkørslen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere