Gerningsmand har meldt sig: Skar mand i ørerne

Nu har manden, som skar sit offer i ørerne, meldt sig selv

En 22-årig mand har i eftermiddags meldt sig selv til politiet. Han blev derefter anholdt af politiet klokken 15.10.

Manden overfaldt en 31-årig mand fra Odense, som blev skåret i både ansigt og ører. Han fik under overfaldet skåret det ene øre halvt af, mens det andet øre blev skåret halvt igennem.

Offeret blev den 14. marts tvunget ind i en bil af fire gerningsmænd. Derefter blev han kørt ud til Seden Strand lidt uden for Odelse. Under køreturen blev han skåret i ansiget med en knust flaske og en hobbykniv. Ude på stranden blev han udsat for vold. Det var også på stranden, han blev skåret i ørerne.

Læs mere:

Se også: Mand fik skåret ører halvt af

Sigtet for grov vold
Efter voldsepisoden blev offeret efterladt alene tilbage på stranden. Han fik derfra kæmpet sig frem til et hus i Seden, hvorfra der blev slået alarm.

Fyns Politi har efterforsket den grove voldsag siden torsdag den 14. marts. Efterforskningen i sagen har vist, at gerningsmændene formentlig var fire mænd i alderen 21-31 år. De har gennem længere tid været eftersøgt. Den 22-årige, som politiet i dag har anholdt, er en af de eftersøgte.

Den nu anholdte gerningsmand meldte sig selv, fordi han vidste, at han var eftersøgt. Han sigtes for grov vold og er i dag blevet afhørt.

Lørdag formiddag vil han blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Der forventes at være lukkede døre, da der stadig er medgerningsmænd på fri fod.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere