Fly styrtet ned i hus

To personer mistede livet, da et fly fik tekniske problemer og styrtede ned i flere huse i Indiana

Mindst to personer har mistet livet, efter et mindre fly styrtede ned i South Bend i Indiana.

Flyet ramte angiveligt to huse og beskadigede samtidig et tredje, oplyser politiet til CNN.

Der var fire personer om bord, da flyet styrtede, men to af dem slap altså med livet i behold. Det samme gjorde en person på landjorden, der også blev ramt.

Ifølge CNN er en af de såredes tilstand dog kritisk. Vedkommende bliver derfor fortsat behandlet på et nærliggende hospital.

Det er endnu uvist, præcis hvorfor flyet styrtede. Flyets pilot skulle dog have meddelt over radioen, at der var problemer med det tekniske udstyr.

Styrtet skal nu undersøges nærmere.

1 af 3 (AP Photo/Joe Raymond)
2 af 3 (AP Photo/Joe Raymond)
3 af 3 Et fly styrtede ned i flere huse i Indiana, USA. (AP Photo/South Bend Tribune, Mike Hartman)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere