Stangstiv svensker skubber konen ud på togspor

Et overvågningskamera fra en svensk togstation viser, hvordan en rasende og stærkt beruset mand skubber sin kone ud på et togspor

Først sparker han efter hende.

Efterfølgende får kvinden et kraftigt skub af sin synligt berusede partner.

Hun flyver ud over perronkanten og lander med baghovedet på togskinnerne, hvor hun bliver liggende.

Manden går upåvirket videre på perronen uden at skænke sin kone så meget som et blik.

Denne voldsomme episode fandt sted for omkring en måned siden ved Solna, der ligger ud for Stockholm i Sverige.

Manden har efterfølgende under en politiafhøring forklaret, at han ikke rørte kvinden, til trods for, at flere vidner har forklaret til politiet, at de ham skubbe hende. Det skriver vg.no.

Heldigvis kom et par unge mennesker kvinden til undsætning. De fik hende op fra sporet inden det næste tog kom, og hun blev kørt på sygehuset.

Ifølge manden har parret indtaget en liter vodka, 15 øl, en del cider og lidt til, inden episoden fandt sted.

Kvindens tilstand kendes ikke, men VG skriver, at hun overlevede hændelsen.

Videoen har ført til flere vrede reaktioner i Sverige, hvor den har sat gang i en debat om, hvorvidt der bør være en lov, der gør det strafbart ikke at redde en person, som er i livsfare.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere