Bandemedlemmer bortvist fra retten

25 bandemedlemmer bortvist fra Retten på Frederiksberg

25 bandemedlemmer med tilknytning til Loyal To Familia er blevet bortvist fra Retten på Frederiksberg. (Foto: Jesper Mortensen)
25 bandemedlemmer med tilknytning til Loyal To Familia er blevet bortvist fra Retten på Frederiksberg. (Foto: Jesper Mortensen)

En gruppe på 25 bandemedlemmer med forbindelse til grupperingen Loyal To Familia er netop blevet bortvist fra området foran Retten på Frederiksberg.

De 25 var mødt frem for at vise deres støtte til en række medlemmer af Loyal To Familia, der fremstilles i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg i dag.

Læs også:

Se også: Bandefolk sigtes for 31 kilo hash

Grundlovsforhørerne er et resultat af torsdagens storstilede bandeaktion.

I alt ni mænd stilles fredag for en dommer sigtet for hashsalg.

De er sigtet for handel med 31 kilo hash.

De ni mænd er mellem 18 og 27 år gamle, og dommeren har valgt at lukke dørene efter oplæsningen af sigtelsen af hensyn til den videre efterforskning.

- I skaber uro
De 25 sympatisører fik ikke lov at stå længe foran retsbygningen.

Læs også:

Se også: Politiet: LTF-banden i knæ efter stor bandeaktion

Tre betjente, der havde stået foran retsbygningen fra tidlig morgen blev suppleret af yderligere syv betjente, og meldingen til LTF-sympatisørerne var klar.

- I skal flytte jer væk herfra - I er uroskabende, lød det fra politiet.

De 25 bandemedlemmer, der næsten alle var iklædt tøj med LTF-logo og var maskerede med tørklæder efterkom politiets anmodning og flyttede sig 100 meter væk fra retsbygningen.

Politi: - Vi er mange
10 betjente tog derpå opstilling i området foran retsbygningen, og en gruppevogn med yderligere betjente passerede kort efter forbi.

Læs også:

Se også: Hashhandlere anholdt under bandeaktion

Fra centralt hold oplyser den centrale vagtleder, Mads Firlings, at man 'er opmærksom på, at LTF-sympatisører kan komme til retsbygningen'.

Mere direkte om styrkens størrelse er en betjent på stedet over for ekstrabladets udsendte.

- Hvor mange er i herude?

- Vi er MANGE, siger betjenten med et smil.

Politiet satte afspærringsbånd op mellem retsbygningen og de 25 LTF-sympatisører, og klokken cirka 09 forsvandt sympatisørerne, så de ikke var synlige fra retsbygningen.

1 af 5 (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 5 (Foto: Jesper Mortensen)
3 af 5 (Foto: Jesper Mortensen)
4 af 5 (Foto: Jesper Mortensen)
5 af 5 25 bandemedlemmer med tilknytning til Loyal To Familia er blevet bortvist fra Retten på Frederiksberg. (Foto: Jesper Mortensen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere