TV: Flugtbilist i håndjern og fodlænker

Mistænkt for at dræbe vordende forældrepar og deres baby

Politiet tog ingen chancer, da den formodede flugtbilist, Julio Acevedo, blev fremstillet i retten i Pennsylvania i USA.

Den 44-årige mand havde hænderne fikseret og benene i lænker, da han blev ført ind i retslokalet. Her besluttede dommeren at udlevere ham til New York.

Begge dræbt
Acevedo er i følge politiet manden, der i en BMW med omkring 90 kilometer i timer bragede ind i en taxa i New York i søndags.

I taxaen sad et vordende forældrepar på vej til fødestuen. Begge blev dræbt og senere døde også barnet, der blev hjulpet til verden ved et kejsersnit.

Sorg i menigheden
Tragedien har lagt et tungt tæppe af sorg over den jødiske menighed i Brooklyn, hvor ægteparret boede.

Acevedo har tidligere afsonet otte år for uagtsomt mandrab og blev for kort tid siden anholdt for at køre bil i påvirket tilstand.

Blev anholdt onsdag
Efter ulykken i søndags flygtede han. Men han blev onsdag anholdt i nabostaten Pennsylvania, som nu har udvist ham til retsforfølgelse i New York.

Den 44-årige mand risikerer at komme til at sidde bag tremmer resten af livet, hvis han bliver kendt skyldig.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere