Passager: Stiv svensker amok i fly og kørt væk i kørestol

En ung svensk mand gik amok i et charterfly fra Goa og blev lagt i strips, efter han havde sparket en rude ind

Jakob Bille og hans kæreste Katrine var ombord på det fly, hvor en ung svensk fyr gik amok og sparkede en rude ind. (Privatfoto og pr foto)
Jakob Bille og hans kæreste Katrine var ombord på det fly, hvor en ung svensk fyr gik amok og sparkede en rude ind. (Privatfoto og pr foto)

Flyturen hjem fra et ferieophold i indiske Goa blev noget af en oplevelse for 31-årige Jakob Bille og hans kone Katrine, da en stiv ung svensk mand gik amok på flyet.

- Vi sad i den anden ende, og så lige pludseligt tænder lyset, og der er noget tumult. Folk spørger, om der er noget politi ombord, og jeg tror først, at det er en, som er syg, siger Jakob Bille til ekstrabladet.dk.

Det er det dog langt fra. En ung svensk mand er gået amok og blandt andet sparket en rude i flyet ind.

Læs også:

Se også: Mand amok i fly til København

- Han havde åbnet en taxfree pose og drukket vanvittigt meget. Han kunne ikke stå på sine egne ben, siger Jakob Bille, der vurderer manden til at være omkring 18-20 år gammel.

- Der er en fire-fem stykker fra personalet, som tager fat i ham og giver ham plastikstrips på. Så holder de ham fast på hans plads, siger Jakob Bille.

Flyet var en time forinden lettet fra Kuwait, hvor det havde mellemlandet på sin vej til først København og senere Göteborg.

Var du også med på flyet, så send en sms til 1224 eller en mail til 1224@eb.dk

- Så bliver de nødt til at finde en lille tyrkisk lufthavn, hvor de kan lande, så han kan komme af flyet.

Kort efter landingen i Tyrkiet, kommer det tyrkiske politi og henter svenskeren, der dog ikke virker synderligt begejstret for at skulle væk fra flyet, fortæller Jakob Bille.

- De bærer ham næsten ud af flyet og tvinger ham i en kørestol, hvor han så alligevel gør modstand og prøver at sparke på dem, mens de kører ham væk, siger han.

Efter et par timer letter flyet igen, og passagererne kan komme hjem til Danmark og Sverige.

Ifølge den svenske avis Expressen var flere af medpassagererne bange under flyturen, men sådan har Jakob Bille ikke oplevet det.

- Vi var ikke bange, men jeg vil virkelig rose personalet, der håndterede det meget professionelt, lyder det fra Jakob Bille om Apolle Rejser, som han fløj med.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere