To dræbt ved flyulykke i Roskilde

Der er sket en flyulykke i lufthavnen i Roskilde. Et mindre fly er styrtet på landingsbanen - to dræbt


Vis stort kortUlykken er sket under indflyvning til lufthaven i Tune ved Roskilde.

Kort efter klokken 19 bekræftede politiet i Roskilde, at to mennesker er dræbt ved en flyulykke i lufthavnen i Tune.

Flyet, der styrtede ned under indflyvningen, brød i brand.

Der blev sendt et stort antal brand- og redningskøretøjer til lufthavnen.

Der er tale om et mindre fly.

Flykyndige i lufthavnen oplyser til ekstrabladet.dk, at der er tale om et to-motorer Partenavia-fly.

Vagthavende kommunikationsmedarbejder hos Københavns Lufthavne, Anne Munck Mikkelsen, bekræftede tidligt overfor eb.dk, at der var sket en flyulykke i lufthavnen.

- Jeg kan ikke sige, hvad der er sket, men må henvise til politiet, sagde Anne Munck Mikkelsen.

Først efter næsten en time lykkede det at få oplysninger fra Midt- og Vestsjællands politi, der bekræftede at to ombordværende var dræbt.

Brand- og Redningstjenesten blev først alarmeret til en sikkerhedslanding, men kort efter fik brandvæsenet alarm om, at der nu var brand i flyet.

- Flyet er styrtet på den sydlige landingsbane. Man kan se, at det har haft en hård landing, og det er nærmest knækket midt over, siger ekstrabladet.dk´s reporter i lufthavnen.

Flyet brød i brand straks efter styrtet, fortæller to vidner til ekstrabladet.dk på stedet:

- Vi var selv landet kort før. Da flyet styrtede kom der en kraftig sort røgsøjle fra flyet, fortæller vidnerne.

Vraget bliver liggende på stedet indtil Havarikommissionen, der også har hovedkvarter i Roskilde, har undersøgt flyet.

Ved du noget ? Tip os på sms/mms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 3 Flyet knækkede over under landingen og der har angiveligt været brand i flyet. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 Flyet er styrtet på landingsbanen. Der er angiveligt to personer ombord. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 3 To vidner fortæller, at flyet brød i brand efter styrtet. Der kom et stor sort røgsøjle fra flyet. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere