Røvet galleriejer: Troede jeg skulle dø

Galleri Draupner - kendt fra Kurt Westergaard udstillingerne - udsat for væbnet røveri ved højlys dag

Erik Guldager - blandt andet kendt fra Kurt Westergaard udstillingerne - var sikker på, at han ville bive skudt og tænkte kun på at komme væk. Han udnyttede et par sekunders uopmærksomhed hos røverne til at stikke af ud gennem denne dør bagest i galleri-lokalet. (Foto: Ernst van Norde).
Erik Guldager - blandt andet kendt fra Kurt Westergaard udstillingerne - var sikker på, at han ville bive skudt og tænkte kun på at komme væk. Han udnyttede et par sekunders uopmærksomhed hos røverne til at stikke af ud gennem denne dør bagest i galleri-lokalet. (Foto: Ernst van Norde).

Galleri-ejer Erik Guldager troede hans sidste øjeblik var kommet, da to maskerede og bevæbnede mænd i går stormede ind i hans galleri, Galleri Draupner i Skanderborg.

- Det forekom fuldstændig surrealistisk, nærmest karnevalsagtigt. De var totalt maskerede og i uniformeret ens tøj, svære støvler, sorte bukser og jakker og bælter.

- Men da jeg så, de begge var bevæbnede med pistoler og baseballbat og den ene af dem pegede direkte mod mig med en pistol, vidste jeg, det ikke var et eller andet bizart stunt, som man ind imellem ser i kunstverdenen. Det var blodigt alvor, siger Erik Guldager til ekstrabladet.dk

- Så! Nu er det nu. Nu dør jeg
Han er kendt i forbindelse med Kurt Westergaards tegninger, som gennem fire år har udstillet på galleriet, og fra konflikten på Vejlegården, hvor han er gået ud i offentligheden med sin støtte til restauratør Amin Skov.

- Udstillingerne af Kurt Westergaards tegninger har givet megen debat, men egentlig ikke ubehagelige reaktioner. Men da de stod der med deres våben, og jeg ved sprækkerne i ansigtsmaskerne ved øjnene kunne se, at de var af det, man vist kalder arabisk, mørklødet udseende, tænkte jeg: Så! Nu er det nu. Nu dør jeg

Gemene pengerøvere
Mens det lykkedes Erik Guldager at flygte ud ad en bagdør, viste det sig, at de to maskerede mænd ikke var ankommet på grund af andet end jagten på penge.

- Vi kører for tiden en udstilling med en million kroner - tusind tusindkronesedler - stablet i en glasboks. Det var den, de var ude efter.

- Det er så den eneste trøst, at det fik de ikke noget ud af. Jeg ville godt have været en flue på væggen, da de opdagede, at de eneste tusindkronesedler var den øverste og den nederste. Alle de andre indimellem var blanke papirstykker, siger Erik Guldager.

Forsvandt i høj fart
Politiet jagter fortsat de to røvere. Ifølge vidneforklaringer, stak de af i en vil, formentlig en sort Opel Insignia.

Bilen var forsynet med stjålne nummerplader HW 49 081. Røverne tog, så vidt politiet kan skønne, en flugtrutead Låsbyvej i Skanderborg i retning mod Ry med høj hastighed. Sidste spor af bilen er set på Galten-kanten vest for Skanderborg.

1 af 3 - Den vej. Det var det eneste, jeg kunne gøre, fortæller Erik Guldager om flugten fra de bevæbnede røvere. (Foto: ernst van Norde).
2 af 3 - Den eneste trøst er, at røverne ikke fik ud af det. De troede de stak af med tusind tusindkronesedler. Men der var kun to - den øverste og den nederste i bunken. Resten var blanke stykker papirer, siger Erik Guldager. (Foto: Ernst van Norde).
3 af 3 Erik Guldager - blandt andet kendt fra Kurt Westergaard udstillingerne - var sikker på, at han ville bive skudt og tænkte kun på at komme væk. Han udnyttede et par sekunders uopmærksomhed hos røverne til at stikke af ud gennem denne dør bagest i galleri-lokalet. (Foto: Ernst van Norde).
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere