19-årig stukket ned på Nørrebro

Tre mænd efterlyses efter et knivstikkeri på Nørrebrogade i København

Tre mænd stak af efter knivstikkeriet på Nørrebrogade ud for cirka 233. (Læserfoto)
Tre mænd stak af efter knivstikkeriet på Nørrebrogade ud for cirka 233. (Læserfoto)

En 19-årig mand blev ved 16.30-tiden stukket ned med kniv på Nørrebrogade i København. Tre mænd flygtede efter knivstikkeriet i en bil, formentlig en Mazda.

- Fire danskere kommer gående på Nørrebrogade, hvor de bliver antastet af tre udlændinge i en bil. Der opstår noget tumult, og den ene dansker bliver stukket i låret med kniv. Han er udenfor livsfare, lyder meldingen fra hospitalet, siger central efterforskningsleder Emil Jensen til ekstrabladet.dk.

Den 19-årige gik på Nørrebrogade sammen med sin kæreste og to venner, da bilen kører op på siden af dem og tre udenlandske mænd i alderen 25-30 år springer ud og antaster dem.

Under tumulten bliver den 19-årige stukket i låret, men såret er ikke farligt.

- Vi kender ikke motivet, siger Emil Jensen og tilføjer: - Vi hører meget gerne fra vidner.

Politiet ved endnu ikke, om nogen af personerne har rocker eller bandetilknyting.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har en af den 19-åriges venner, som var til stedet under knivstikkeriet, tilknytning til rockergruppen Bandidos, og det er muligvis denne person, der har været det egentlige mål for de tre udenlandske mænd.

Der er foreløbig ikke nogen signalementer andet end, at den ene gerningsmand var i sort tøj.

Politiet fik alarmen kl. 16.31.

Der blev sendt ambulance, akutlæge og politi.

Ved 18-tiden var politiet ved at samle oplysningerne i sagen på Station Bellahøj.

Ved du noget ? Tip os på sms/mms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere