Bandidos-klubhus ramt af skudsalve

Ny bandekonflikt under opsejling: Gruppering affyrer skud med automatvåben mod rockerborg i Hvidovre

Bandidos' klubhus i Hvidovre blev i nat ramt af skud affyret fra et automatvåben. (Foto: Mogens Flindt)
Bandidos' klubhus i Hvidovre blev i nat ramt af skud affyret fra et automatvåben. (Foto: Mogens Flindt)

Bandekonflikt i Køge - bandekonflikt i Skovlunde, Værebro og Høje Gladsaxe.

Som om der ikke allerede var rigeligt med banderelaterede konfliktscenarier i det storkøbenhavnske område kan mere ballade være under opsejling.

I nat blev der affyret skud mod Bandidos' klubhus på Kirkegade i Hvidovre, og grupperingen Brothas tager ansvaret for skudepisoden.

- Bandidos har blandet sig i vores interne sager. Det svarer til, at naboen blander sig i ens private affærer. Derfor har vi gennemhullet deres klubhus, siger repræsentanter fra Brothas til ekstrabladet.dk.

Vestegnens Politi bekræfter skyderiet.

- Det er sket en gang i nat. Vi fik anmeldelsen her til morgen. Der er affyret mellem femten og tyve skud, siger Carsten Jansson, efterforskningsleder, Vestegnens Politi.

Han vil ikke uddybe politiets foreløbige efterforskning eller det mulige motiv for skyderiet.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er der skudt med et automatvåben.

Bandemedlem ville skifte til Bandidos
Kilder med indsigt i miljøet siger, at Brothas gennem et stykke tid har haft mistanke om, at en af medlem af grupperingen i al hemmelighed har forsøgt at skifte til Bandidos. Og det er motivet til, at klubhuset på kirkevej skulle rammes af skud.

I forvejen er Bandidos involveret i konflikten, der gennem et par måneder har medført en række skyderier i Køge. Konfliktens anden part er grupperingen Black Cobra.

Konflikten i Køge brød ud, da to prøvemedlemmer overfaldt og knivstak den toneangivende figur, Oruc Türkoglu. Det skete ved en episode, hvor parterne tilfældigt rendte på hinanden på en grillbar. Siden fortsatte opgøret i en slikbutik, hvor Türkoglu blev lettere såret af knivstik.

I den konflikt er der blandt andet blevet skudt mod en rocker-relateret tattoobutik. I forbindelse med det skyderi er en 15-årig dreng anholdt og sigtet.

I natten op til skyderiet mod tattoobutikken blev et prøvemedlem i Bandidos opsøgt i sit hjem. Her blev prøvemedlemmet såret af skud i benet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere