Amfetamin fundet i børnehave

To poser med omkring seks gram amfetamin er blevet fundet i en børnehave i Husum i det vestlige København

Denne seddel blev hængt op i Husum Menighedsbørnehave i fredags, efter personalet havde fundet seks gram amfetamin på gangen. (Privatfoto)
Denne seddel blev hængt op i Husum Menighedsbørnehave i fredags, efter personalet havde fundet seks gram amfetamin på gangen. (Privatfoto)

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Børnehavepersonalet i Husum Menighedsbørnehave fik sig fredag en ubehagelig overraskelse.

På en af gangene lå nemlig to små poser med et hvidt stof, og politiets analyse viste, at der var tale om cirka seks gram af stoffet amfetamin.

Det fortæller en af forældrene i børnehaven til ekstrabladet.dk.

- Det er jo kun forældre til børnene og ansatte, som kommer her. Jeg er fuldstændigt rystet. Det er dybt chokerende, siger kvinden til ekstrabladet.dk.

- Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis et barn havde fundet det, tilføjer hun.

Personalet i børnehaven ønsker ikke at udtale sig om sagen, men en seddel, der blev sat op i fredags, bekræfter fundet.

Det er uklart, hvem der har medbragt stoffet til børnehaven, som huser omkring 110 børn i alderen tre-seks år.

ekstrabladet.dk arbejder på at få en kommentar fra Københavns Politi.

1 af 2 Husum Menighedsbørnehave ligger på Korsager Alle i Brønshøj og huser omkring 110 børn. (Foto: Jonas Skov)
2 af 2 Denne seddel blev hængt op i Husum Menighedsbørnehave i fredags, efter personalet havde fundet seks gram amfetamin på gangen. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere