Kinas militær opruster - USA skærer ned

USA er fortsat verdens største militærmagt med et forsvarsbudget, der er seks gange større end Kinas

Mens USA er tvunget til at gennemføre en række automatiske nedskæringer på forsvarsbudgettet, sætter Kinas militær fuld kraft på oprustningen.

Kina, verdens næststørste økonomi, skruer op for militærbudgettet med mere end 10 procent i år, oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua.

- Vi bør med stor beslutsomhed opretholde Kinas suverænitet, sikkerhed og territoriale integritet og sikre en fredelig udvikling, lyder det fra Kinas premierminister, Wen Jiabao.

Mens kineserne opruster, skal gældplagede USA skære cirka 10 procent af forsvarsbudgettet i løbet af de næste ti år. Det dikterer de automatiske budgetbesparelser, som netop er trådt i kraft i USA.

USA er dog fortsat uden sammenligning verdens største militærmagt.

Kinas forsvarsbudget er med stigningen på 10 procent på 119 milliarder dollar.

Til sammenligning har Det Hvide Hus anmodet om 728 milliarder dollar til USA militær i 2013 - det er seks gange så meget som Kinas militærbudget.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere