Så faldt hammeren

Bøssegangster-drabet: Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen idømt sammenlagt 33 års fængsel for bestialsk drab

Bo Madsen (t.v.) skal 14 år bag tremmer, mens Claus Stokholm Larsen (t.h.) netop har fået en dom på 19 år. (Foto: Per Rasmussen)
Bo Madsen (t.v.) skal 14 år bag tremmer, mens Claus Stokholm Larsen (t.h.) netop har fået en dom på 19 år. (Foto: Per Rasmussen)

RETTEN I NÆSTVED (ekstrabladet.dk): To år og knap tre måneder efter den 40-årige Henrik Haugberg Madsen blev set for sidste gang i live, er dommen nu fældet over hans tidligere samlever og kammerat for at have myrdet ham.

Et nævningeting ved byretten i Næstved har netop afsagt dommen i sagen om det mystiske og spektakulære drab.

Læs også: Bøssegangster-dramaet: Den perfekte forbrydelse
Læs også: Bøssegangsters lig parteret i varevogn

I den næsten helt fyldte retssal, er den 48-årige Claus Stokholm Larsen således netop blevet idømt 19 års fængsel, mens den 42-årige Bo Madsen er blevet idømt 14 års fængsel. Det er blandt andet en reststraf fra Claus Stokholms tidligere narkodom, som forhøjer hans straf til samlet set 19 års fængsel.

Få sekunder inden domsafsigelsen sad den tidligere narkodømte Claus Stokholm Larsen, der antages at have udført selve drabet på Henrik Madsen, og så tænksom ud. Tidligere på dagen, efter skyldig-kendelsen, havde han blot hovedrysten til overs for retten.

Læs også: Bøssegangster: Politiet fandt 2 drejebøger på mord
Læs også: Mindst 36 års fængsel for drab på bøssegangster

I retten sidder også Bo Madsens nye kæreste Tina Christensen, der selv har vidnet under retssagen. Kort inden nævnetinget afgav sin dom forsøgte han via sin forsvarer at få kontakt til kæresten på tilhørerrækkerne.

Da retsformanden kundgjorde den endelige dom, reagerede ingen af de dømte. Begge ankede da også med det samme dommen til landsretten.

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere