11 børn dræbt på vej til skole i frontalsammenstød

Yderligere 10 personer er kvæstet, efter en skolebus kørte galt i Indien tidligt mandag morgen.

11 børn og en buschauffør har mistet livet, efter en skolebus kørte frontalt ind i en lastbil i det nordvestlige Indien. Det rapporterer den lokale tv-station NDTV.

Yderligere 10 personer er kvæstet og kørt til et hospital i nærheden af ulykkesstedet i byen Gahir i Punjab-provinsen.

- Syv elever døde på stedet, mens fire mistede livet på hospitalet. Buschaufføren døde også, siger politichef Rajinder Singh ifølge NDTV.

Bussen var på vej til skole med børnene, da ulykken skete omkring klokken 8 om morgenen lokal tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere