Nu er jordhuls-huset revet ned

Huset, hvor en mand natten til fredag forsvandt i et jordhul under soveværelset, er nu revet ned

Jeff Bush, 37, formodes død, efter at han blev slugt af et hul i jorden. (Foto: AP)
Jeff Bush, 37, formodes død, efter at han blev slugt af et hul i jorden. (Foto: AP)

Alt håb om at finde den 37-årige Jeff Bush, der forsvandt ned i et jordhul under gulvet i sit soveværelse, er nu ude.

I dag begyndte myndighederne i Florida nedrivningen af huset i den lille by Seffner.

Maskinerne blev placeret et godt stykke fra huset, på hvad der blev vurderet som 'solid jordbund' af eksperter, som har undersøgt jordhullet under huset de seneste par dage.

Læs også:

Se også: Mand frygtes død: Soveværelse forsvandt i hul

Jeff Bush lå og sov i sit soveværelse, da jorden under ham forvsandt, og sengen med ham selv blev opslugt. Selv om broderen til Jeff Bush kom hurtigt til undsætning, var det for sent at redde den 37-årige amerikaner.

Broderen måtte selv evakueres fra hullet, da politiet kom frem til huset.

- Jeg rakte armen ned og havde held til at få fat i hans hånd og trække ham op. Hullet fortsatte med at kollapse, og vi forlod huset, siger politimanden Douglas Duvall til lokale medier.

Myndighederne stoppede arbejdet med at finde den 37-årige mand lørdag aften lokal tid.

- Vi har simpelthen ikke kunnet finde Hr. Bush, og derfor har vi nu indstillet eftersøgningen, fortalte en talsmand fra de lokale myndigheder til journalister på stedet.

Læs også:

Se også: Myndigheder opgiver at finde mand hvis soveværelse forsvandt i hul

Ifølge eksperter, som den amerikanske avis Miami Herald har været i kontakt med, opstår der hvert år flere tusinde jordfaldshuller i Florida på grund af områdets geografiske forhold, men de er ofte meget små, og det er sjældent, de medfører dødsfald.

Jordfaldshullet, der endte med at tage Jeff Bushs liv, anslås at være ca. seks meter dybt og lige så bredt.

1 af 4 FOTO: AP
2 af 4 Jeremy Bush forsøgte forgæves at redde sin bror, den 37-årige Jeff Bush, op af et hul, der havde opslugt hans soveværelse. (Foto: AP)
3 af 4 I mens myndighederne rev huset i den lille by Seffner, Florida, ned, var venner og familie til Jeff Bush mødt op for at mindes ham. Nedrivningen blev nøje overvåget af eksperter. FOTO: AP
4 af 4 Jeff Bush, 37, formodes død, efter at han blev slugt af et hul i jorden. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere