Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Sigtelse: Politibetjent truede sig til gratis sex

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har sigtet en politibetjent fra Midt- og Vestjyllands Politi

Den prostituerede kvinde har forklaret, at manden pressede sig til gratis sex ved at henvise til, at han er politibetjent. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)
Den prostituerede kvinde har forklaret, at manden pressede sig til gratis sex ved at henvise til, at han er politibetjent. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)

En politibetjent fra Midt- og Vestjyllands Politi er blevet suspenderet fra tjeneste i en sag om gratis seksuelle ydelser. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politibetjenten blev anholdt i går og sigtet for seksuel udnyttelse af en prostitueret.

Han blev løsladt efter afhøring, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Manden er mistænkt for at have misbrugt sin stilling til gennem en årrække og i flere tilfælde at have presset en prostitueret kvinde, der er først i 20'erne, til at give ham seksuelle ydelser uden betaling.

Politiklagemyndigheden indledte efterforskningen i begyndelsen af 2013, hvor myndigheden modtog oplysninger om, at en kvinde fra prostitutionsmiljøet muligvis var blevet seksuelt udnyttet af en politibetjent.

Politiklagemyndigheden rettede på den baggrund henvendelse til kvinden, der i den forbindelse afgav forklaring til myndigheden.

Kvinden oplyste bl.a., at polititjenestemanden i flere tilfælde har forlangt at få gratis seksuelle ydelser på den klinik, hvor kvinden arbejdede som prostitueret,

Manden henviste hver gang til, at han skulle have de seksuelle ydelser gratis, da han var politimand.

Den sigtede politibetjent nægter sig skyldig.

Politiklagemyndigheden ønsker ikke at oplyse yderligere om politibetjenten.

Når Politiklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen, vil sagen blive videresendt til Statsadvokaten i Viborg, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale mod den pågældende politibetjent.

Ved du noget, så tip os ved at sende en sms på 1224 eller en mail på 1224@eb.dk

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen