22-årig narkohandler anholdt og dømt

En 22-årig mand har her til formiddag fået en straksdom på 2½ års fængsel for handel med kokain

En 22-årig mand fra København er torsdag ved retten i Aarhus idømt to og et halvt års fængsel for handel med kokain i en stor narkosag. Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 22-årige mand blev anholdt på sin bopæl i Brønshøj i går formiddag i en koordineret aktion mellem Østjyllands Politi og Københavns Politis afdelinger for organiseret kriminalitet og Rigspolitiets Rejsehold.

Anholdelsen er den seneste i rækken i en større narkosag, der er under optrævling.

Læs også:

Se også: Politiet optrævler kriminelt narko-netværk

Den 22-årige blev sigtet for at have leveret et halvt kilo kokain til sagens hovedmand, der sidder varetægtsfængslet i Aarhus, og i dag fik han så en straksdom.

- Jeg er meget glad for, at vi får den straksdom i dag. Når vi taler om sager af så stort omfang, og med så tung efterforskning, går der ofte lang tid fra sigtelse til dom. Så det er vigtigt at vise, at der altså også kan være en hurtig og meget kontant konsekvens for de involverede i denne type sager, siger lederen af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Østjyllands Politi, fungerende vicepolitiinspektør Merete Olesen.

Den 7. februar blev ni personer anholdt i Spanien, Frankrig og Danmark i samme sag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere