Tankpasser slæbt efter benzin-tyves bil

38-årig kvinde til behandling på hospital. Hun stak overkroppen ind i bil, der forsøgte at flygte fra tankstation. Mændene i bilen ramte lygtepæl med høj fart

I aftes bemærkede en 38-årig kvindelig tankpasser en bil, som var ved at tanke på Shell i sorø.

Hun fik en fornemmelse af, at mændene i bilen ikke ville betale for de dyre dråber.

Derfor løb hun ud for at tale med mændene i bilen. Hun stak hovedet og overkroppen ind gennem det åbne vindue i bilens førerside, med det formål at få fat i nøglen.

Føreren begyndte imidlertid at køre. Bilen ramte en anden bil, og kørte med høj fart ind i en lygtepæl, før den endte i en have.

Mændene stak af til fods. De blev anholdt en lille time efter balladen på tankstationen.

De to mænd - en 22-årig fra Valby og en 23-årig fra Malmø - er sigtet for røveri og for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Føreren er også sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for tyveri af nummerplader, skriver sn.dk.

Den 38-årige blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus.

Der er endnu ikke tage stilling til om mændene skal fremstilles i grundlovsforhør.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere