Ikke en ulykkesvej

På trods af to dødsulykker på samme strækning indenfor fem år er Hammelvej ikke er sort plet

Selv om den overlevende, 39-årige mor nu to gange inden for fem år har været involveret i dødsulykker med sine nærmeste på den samme hovedvej, så giver det ikke umiddelbart anledning til, at hovedvej A46, også kaldet Hammelvej, får tilført trafikale sikkerhedsforbedringer.

– Alle dødsulykker er forfærdelige, og vi kæmper konstant for, at antallet skal reduceres. Men en ulykke som den seneste på Hammelvej, hvor en lastbil angiveligt kører over for rødt, kan vi aldrig helt undgå, siger afdelingsleder ved Vejdirektoratet i Aalborg, Vagn Lynggaard Bech.

Han kørte i går en tur med Ekstra Bladet på vejen, der forbinder Randers med Silkeborg.

– Der er generelt gode udsigtsforhold, men rabatten er meget smal, vurderer Vagn Lynggaard Bech.

De sorte pletter
Strækningen har på intet tidspunkt været en såkaldt sort plet. Et udtryk for, at Vejdirektoratet har opstillet forbedrende sikkerhedsforanstaltninger, fordi visse vejstrækninger har haft for mange ulykker.

– Mange spørger sig selv, hvorfor Hammelvej ikke er en sort plet efter den seneste ulykke. Kan du forklare det?

– Kort sagt, fordi der ikke er sket specielt mange ulykker på strækningen. Vi beregner os frem til de sorte pletter ved at sammenligne ulykkessteder med lignende steder på det danske vejnet.

– Ud fra det kan vi vurdere, hvorvidt der er behov for ekstra sikkerhedsforanstaltninger, siger Vagn Lynggaard Bech.

Alle ulykker bliver rutinemæssigt til en rapport skrevet på baggrund af vidneudsagn og en bilinspektion i timerne efter ulykken. Rapporten lander herefter hos Vejdirektoratet, som så eventuelt reagerer ved at skærpe sikkerheden på ulykkesstedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere