Pige idømt 100 piskeslag: Blev voldtaget af sin stedfar

En kun 15-årig pige er blevet dømt for 'hor' og skal piskes efter at være blevet voldtaget

Den uhyggelige historie om en misbrugt pige, der nu skal straffes med piskeslag stammer fra øen Feydhoo ved Maldiverne (Google Maps)
Den uhyggelige historie om en misbrugt pige, der nu skal straffes med piskeslag stammer fra øen Feydhoo ved Maldiverne (Google Maps)

En 15-årig pige og hendes stedfar blev anholdt efter at et lig af en baby blev fundet i en grav ved familiens hus på Maldiverne. Det skete tilbage i juni måned i 2012, oplyser Amnesty International.

Stedfaderen blev tiltalt for i årevis at have misbrugt pigen seksuelt.

Men i går blev den 15-årige pige idømt 100 piskeslag og 8 måneders husarrest for 'hor'. Retten sagde, at dommen intet havde at gøre med stedfaderens seksuelle misbrug, men ville på den anden side ikke oplyse, hvornår det såkaldte horeri har fundet sted.

Kæmpe skandale
Historien har mildt sagt rystet Amnesty International.

- Det er en kæmpe skandale. Voldtægtsofre og andre ofre for seksuelle krænkelser skal have hjælp og støtte - de skal ikke forfølges, siger Abbas Faiz fra Amnesty International.

Han opfordrer myndighederne på Maldiverne til omgående at omstøde dommen over teenageren.

- Piskeslag er tortur. Maldivernes myndigheder skal med det samme stoppe denne straf - uanset omstændighederne. Det faktum, at der er tale om en 15-årig pige, som allerede har lidt ganske forfærdeligt, gør det endnu mere forkasteligt, siger Abbas Faiz.

Det er ondt og umenneskeligt
At såkaldt 'hor' bliver betraget som en forbrydelse er med til at skræmme kvinder og piger, der bliver misbrugt, fra at anmelde seksuelle overgreb.

- Denne pige skulle aldrig have været retsforfulgt. Der er så ondt, umenneskeligt og nedværdigende, siger Abbas Faiz.

Amnesty International mener at have bevis for, at det ikke er første gang at myndighederne på Maldiverne har straffet ofre for seksuelle overgreb med piskeslag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere