Afghansk politimand bedøver og skyder 17 kolleger

En afghansk politimand har i samarbejde med Taliban bedøvet, skudt og dræbt 17 af sine kolleger

En afghansk politimand bedøvede sent onsdag 17 af sine politikolleger, hvorefter han sammen med militante fra Taliban skød og dræbte dem alle.

Drabene fandt sted på en afsidesliggende politipost i Ghazi-provinsen i det østlige Afghanistan, og politifolkene - inklusiv drabsmanden - tilhørte det afghanske lokale politi (ALP).

- Betjenten bedøvede først 17 af sine kolleger og tilkaldte derefter Taliban. Sammen skød de dem alle, siger politiets talsmand Mohammad Hassan.

Episoden er den seneste i en række af såkaldte 'insider-angreb' med afghanske sikkerhedsstyrker og Taliban, hvor medlemmer af de afghansk sikkerhedsstyrker enten har angrebet deres egne eller soldater i den Nato-ledede Isaf-styrke.

Syv af de 17 politifolk, der blev dræbt onsdag, var nye rekrutter, som var under oplæring.

Talibans talsmand Zabihullah Mujahid har efter angrebet bekræftet, at det var Taliban, der stod bag angrebet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere