Bombetrussel mod Bilka

Bilka i Holstebro blev evakueret efter bombetrussel - men politiet fandt intet i varehuset

Bilka i Holstebro er blevet evakueret efter en bombetrussel. (Foto: Google Street View)
Bilka i Holstebro er blevet evakueret efter en bombetrussel. (Foto: Google Street View)

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms 1224 (alm. takst)

Midt og Vestjyllands Politi var onsdag aften talstærkt til stede ved Bilka i Holstebro, hvor en bombetrussel blev ringet ind først på aftenen.

- Truslen er fremsat telefonisk til Bilka i Holstebro klokken 18.15 og efterfølgende til TV/Midt-Vest klokken 18.42, siger politiets vagtchef, Carsten Henriksen, til ekstrabladet.dk

Det store supermarked blev evakueret, mens politiet undersøgte sagen med sprængstofhunde.

Kort efter klokken 23 kunne politiet dog konstatere, at der ikke var nogen bombe i varehuset.

Alle Bilkas kunder og ansatte blev samlet i den nærliggende Elgiganten, hvor også Elgigantens personale og kunder er samlet. Dørene blev låst, og ingen kunne komme ind og ud af hovedindgangen, fortæller en af Elgigantens ansatte til ekstrabladet.dk

Kunderne fik dog efter kort tid at vide, at de kunne forlade butikken via bagindgangen - men deres biler måtte de lade blive på parkeringspladsen.

Togdriften på den nærliggende banestrækning Holstebro-Struer blev midlertidigt indstillet, men er i gang igen, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere