Massivt politiopbud efter gaderøveri

Heimdalsgade i København er afspærret. Politiet har anholdt to i ungdomsklub

Politiet er massivt til stede på Heimdalsgade i København, hvor to unge er blevet anholdt for gaderøveri. (Foto: Mogens Flindt)
Politiet er massivt til stede på Heimdalsgade i København, hvor to unge er blevet anholdt for gaderøveri. (Foto: Mogens Flindt)

Politiet er talstærkt til stede på Heimdalsgade, hvor to mænd for kort tid siden blev anholdt for et gaderøveri.

- De to mænd blev anholdt i en ungdomsklub, og det gav lidt dårlig stemning i klubben, så det er derfor, vi er talstærkt tilstede for at lægge en dæmper på, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Jens Kristiansen, til ekstrabladet.dk

- Når vi kommer og arbejder i det område, så er der ofte nogen, der bliver lidt ophidsede. Men der er ved at være ro på igen, tilføjer han.

Københavns Politi har afspærret gaden, mens der blandt andet ledes efter spor efter gaderøveriet, der fandt sted kort før klokken 18.30.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om gaderøveriet eller de to anholdte på nuværende tidspunkt.

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

1 af 2 Hele Heimdalsgade er spærret. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Politiet er massivt til stede på Heimdalsgade i København, hvor to unge er blevet anholdt for gaderøveri. (Foto: Mogens Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere