Bomberocker tjekkede tandhygiejne hos Bandidos-hvalpe

Mistænkte ungrockere for manglende bad og tandbørstning - tvang dem til fælles tandbørstning på fængselsgang

Bomberockeren Lennart Mickey Elkjær kræver, at unge prøvemedlemmer går i bad og børster tænder. (Foto: Jakob Boserup)
Bomberockeren Lennart Mickey Elkjær kræver, at unge prøvemedlemmer går i bad og børster tænder. (Foto: Jakob Boserup)

Uenighederne mellem de to HA og Bandidos har ført til krig og drab, men et har flere rockere fra begge klubber til fælles - pinlig ordenssans og rengøringsvanvid.

Også bomberockeren Lennart Mickey Elkjær melder sig under fanerne, når det gælder bakteriefrygt, der ville være Maude fra Matador værdig. Sådan beskrives det i hvert fald i bogen 'Expect No Mercy'.

Bogen, der handler om bomberockerens liv, udkommer i dag.

Læs her:

Se også: Bandidos-rocker erkender bombedrab

I bogen beskrives det, hvordan bomberockeren på et tidspunkt sad på en fængselsafdeling sammen med en række unge prøvemedlemmer i Bandidos.

Selv mente Lennart Mickey Elkjær, at de unge var glade for hans selskab.

- Men det passer ikke. De syntes, det var pisse irriterende. For Lennart krævede både, at de ikke røg hash og, at de gik i bad hver dag.

Sådan forklarer Lennarts ven og rockerbror, Benny Pedersen, i bogen.

- Han tjekkede, at de ryddede op på deres celler, og at de børstede tænder hver dag. På et tidspunkt havde Lennart mistanke om, at mange af dem snød med tandbørstningen. så tvang han dem ud på gangen, hvor de så måtte stå der og børste tænder, mens han så på, siger Benny Pedersen.

- Det er rigtigt, jeg går op i, at der er rent og pænt på afdelingen. Det er jo vores hjem. Og folk skal sgu børste tænder og skifte tøj. Det kan godt være, vi er rockere, men derfor behøver vi ikke rende rundt og ligne en flok bumser, konstaterer Lennart Mickey Elkjær i bogen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere