28 anholdt for produktion af joints

Politiet har gennemført en aktion mod organiseret produktion af joints til en værdi af over 13 millioner kr.

Her noget af dagens høst fra aktionen mod joint-fabrikkerne. (politifoto)
Her noget af dagens høst fra aktionen mod joint-fabrikkerne. (politifoto)

Københavns politi har anholdt 28 personer i en stor aktion mod organiseret produktion af joints i Københavns-området.

Aktionen er et led i politiets indsats mod den organiserede hashhandel på Christiania. Ved tidligere ransagninger i Pusher Street er blandt andet beslaglagt store mængder joints.

Politiet indledte aktionen i dag kl. 11.30, hvor 31 adresser blev ransaget. Aktionen er stadig i gang, men foreløbig vil politiet kræve 12-14 personer varetægtsfængslet i dommervagten i morgen, og politiet vil kræve dørlukning af hensyn til efterforskningen.

Joints er 'hash-cigaretter', en cigaret der indeholder cannabis i form af hash, pot eller skunk.

De produceres ved at rulle et cigaretpapir omkring en blanding af cannabis og tobak. Nogle rister tobakken for at fjerne nikotin og tjære, og give mere smag til cannabissen.

Se også: Pistoler og narko beslaglagt på Christiania

Ved en af Task Force Pusherstreets tidligere aktioner den 8. januar blev der eksempelvis beslaglagt 13.000 joints.

32-årig er hovedmanden
Politiet har siden oprettelsen af Task Force Pusherstreet i september 2012 efterforsket mod de organiserede kriminelle, der står bag den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet på Christiania.

- Det er vores opfattelse, at vi med målrettet efterforskning har ramt leverandørerne til hashmarkedet i Pusherstreet hårdt. Vi har i denne sag fulgt en 32-årig dansk mand fra Amager. Han er mistænkt som hovedmand i sagen, hvor vi med ransagninger har afsløret en storstilet produktion af joints, som vi mener er beregnet til Pusherstreet, siger vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen, leder af Task Force Pusherstreet.

22 joints-fabrikker
Den 32-årige bliver sigtet for at have leveret udstyr til joint-produktion til 22 joint-producenter, der beliggende uden for Christiania, primært i København, men også på enkelte adresser i Nordsjælland og på Københavns Vestegn.

Hovedmanden er sigtet for at have medvirket til fremstilling, produktion og videreoverdragelse af ikke under 270.000 joints svarende til ikke under 135 kg. hash.

Politiet anslår værdien af disse joints til cirka 13,5 mio. kr.

Producenterne af de mange joints er i alderen 21-51 år. De bliver sigtet for produktion af joints svarende til mellem 5-59 kg hash.

- Vi har den målsætning at ramme købere, sælgere og leverandører i Pusherstreet. I dag har vi opnået et godt resultat af vores efterforskningsindsats, siger Poul Kjeldsen.

1 af 2 28 er anholdt for at producere joints til salg i Københavns-området. (Modelfoto)
2 af 2 Her noget af dagens høst fra aktionen mod joint-fabrikkerne. (politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere