Medie: Dansker mistænkt for voldtægt i Thailand

Det thailandske politi leder angiveligt efter en tredje mand i forbindelse med voldtægten mod en hollandsk kvinde tidligere på ugen

Det thailandske politi leder angiveligt efter en tredje mand i forbindelse med voldtægten mod en hollandsk kvinde tidligere på ugen. (Foto: Google Maps)
Det thailandske politi leder angiveligt efter en tredje mand i forbindelse med voldtægten mod en hollandsk kvinde tidligere på ugen. (Foto: Google Maps)

En dansk mand er ifølge flere lokale medier mistænkt for at have deltaget i en voldtægt mod en 23-årig hollandsk kvinde i turistbyen Chiang Mai i Thailand.

Voldtægten skulle have fundet sted natten til den 25. februar. Og tirsdag blev to andre 19-årige danske mænd tilbageholdt af det thailandske politi i samme sag.

Men ifølge kvindens forklaring var der altså i alt tre mænd om forbrydelsen.

Til politiet har hun således forklaret, at hun mødte den ene af de to nu anholdte på en bar og gik med ham hjem. Her blev hun efter eget udsagn voldtaget af både ham og to af hans danske venner, skriver pattayadailynews.com.

Læs også:

Se også: To danskere tilbageholdt i Thailand

Det er ikke lykkedes ekstrabladet.dk at komme i kontakt med det lokale politi i Chiang Mai. Over for pattayadailynews.com bekræfter politidirektør Col Aksorn Wongyai dog, at der er tre mistænkte i sagen, og at de kender identiteten på den tredje mand.

Hos Udenrigsministeriets Borgerservice har man ikke hørt, at der skulle være flere danske statsborgere indbladendet.
- Vi kan ikke bekræfte, at en tredje dansk statsborger er involveret i sagen, lyder det fra den vagthavende.

Den danske ambassadør i Thailand Mikael Winther har heller ikke flere informationer i sagen.
- Jeg kan oplyse, at vi yder konsulær bistand. Men ellers er det Udenrigsministeriets Borgerservice, der skal udtale sig i sagen, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere