Nordjysk far sigtet for årelangt sexmisbrug af tre sønner

Tre nu voksne mænd er blevet udsat for sexovergreb af deres far, fra de var cirka 10 år og flere år frem, mener Nordjyllands Politi

Har du kendskab til sagen? Så kontakt os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

I flere år har en nordjysk far sexmisbrugt sine tre sønner.

Det mener Nordjyllands Politi, der onsdag kunne anholde den 55-årige mand.

Den anholdte far er sigtet for samleje med personer af samme køn under 15 år. Som følge af, at det seksuelle misbrug drejer sig om familiemedlemmer i lige slægtsled, er der tale om skærpende omstændighed, der i sig selv kan udløse fængselstraf i seks år.

Det påståede misbrug har ifølge politiet stået på i en årrække fra slutningen af 1990'erne og ind i 00'erne.

Sønnerne var på det tidspunkt omkring 10-16 år gamle, og misbruget er ifølge politiet foregået på flere adresser i Hjørring Kommune, herunder familiens hjem.

Nordjyllands Politi har indledt efterforskningen, fordi den ene af sønnerne har henvendt sig med en anmeldelse.

- Vi fik anmeldelsen den 18. februar og er stadig i gang med at efterforske sagen, fortæller anklager Peter Rask til ekstrabladet.dk

Alle tre sønner er i dag i 20'erne.

Hvilke beviser, politiet har mod manden udover sønnens forklaring, vil anklageren ikke komme ind på. Han vil heller ikke kommentere, om de to øvrige sønner også har anmeldt faren.

Den 55-årige stilles for en dommer i Retten i Hjørring torsdag.

Grundlovsforhøret begynder klokken 12, og anklageren vil af hensyn til efterforskningen begære lukkede døre.

Det er uvist, hvordan den sexsigtede mand stiller sig til sigtelserne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere