En dræbt - bil kørte op i lastvogn

Ulykke på rasteplads ved motorvej

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Politiet er søndag eftermiddag i færd med at undersøge omstændighederne ved en ulykke på motorvejen mellem Roskilde og Holbæk.

På rastepladsen Torkildstrup er en mand blevet dræbt på stedet, da han i sin bil kørte op bag i en lastbil.

- Vi er ved at undersøge stedet derude med en bilinspektør, siger vagtchef Allan Kronvold, Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Han forklarer, at en chauffør med en sætte-lastvogn er kørt ind på rastepladsen og er gået på toilettet.

I mens kommer en mand i en personbil kørende ind på rastepladsen, og han kører direkte op bag i lastbilen.

- Han kører ind på rastepladsen med høj hastighed og rammer lastbilen med høj fart, siger vagtchefen.

ekstrabladet.dk's mand på stedet siger, at adskillige ambulancer og redningsfolk har været på stedet.

Politiet er ved at undersøge den dræbte mands identitet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere