Tre danskere kvæstet i norsk trafikulykke

En dansk bil skred ud nær Trysil i Norge og kolliderede med en modkørende bil. Tre er kørt på hospitalet

Tre kvæstede danskere er med ambulancer blevet kørt på hospitalet efter en trafikulykke nær Trysil i Norge søndag formiddag.

Danskernes bil skred ud og ramte en modkørende bil, oplyser norsk politi.

- Føreren af bilen - en dansk mand - fik benbrud, mens en kvinde og pige har lidt psykisk skade. Men ingen er i livsfare, siger Trond Sylen, operationsleder i Hedmark Politidistrikt, til Ritzau.

Det drejer sig om en far, mor og datter, oplyser politiet.

- Den danske personbil mister kontrollen og kolliderer med en norsk bil på Trysilvejen, da den skrider ud, fortæller operationslederen.

Ulykken skete kort før klokken 10 søndag.

Ved du noget? Send os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere