Bevæbnede mænd kidnapper syv personer

Bevæbnede mænd har søndag kidnappet syv personer i Nigeria. Der er europæere blandt de kidnappede

Bevæbnede mænd har kidnappet syv personer på en libanesisk ejet byggeplads i det nordlige Nigeria efter at have skudt og dræbt deres sikkerhedsvagt, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er en brite, en italiener, en græker og to libanesere blandt de kidnappede.

Mændene arbejdede i staten Bauchi for et libanesisk byggefirma.

Det italienske udenrigsministerium bekræfter, at en italiener er blevet kidnappet, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

- Vores kriseafdeling er i konstant kontakt med myndighederne i Nigeria, udtaler en talsmand fra udenrigsministeriet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere