19-årige Michella kæmper for livet

Den 19-årige kvinde, der natten til fredag var involveret i en trafikulykke ved Nyborg, er fortsat i yderst kritisk tilstand

Bilinspektører skal nu undersøge, hvor stærkt Jamie Sean Campbell kørte og om de tre biler eventuelt kørte kap på landevejen. (Foto: Mads Claus Rasmussen)
Bilinspektører skal nu undersøge, hvor stærkt Jamie Sean Campbell kørte og om de tre biler eventuelt kørte kap på landevejen. (Foto: Mads Claus Rasmussen)

På andet døgn kæmper en 19-årig kvinde fra Nyborg fortsat for sit liv på Odense Universitetshospital. Natten til torsdag var hun som passager i en kammerats bil involveret i en eneulykke på Svendborg Landevej, hvor den 20-årige ven Jamie Sean Campbell af ukendte årsager kørte galt og ud over en skrænt.

Den 20-årige mekaniker var død på stedet, da redningsfolk endelig fik ham klippet fri af bilvraget, mens den 19-årige Michella nu ligger i kunstigt koma med svære hjernetraumer.

- Hendes tilstand er uændret efter i går, men hun er fortsat i yderst kritisk tilstand, oplyser vagtchef hos Fyns Politi her til morgen.

Årsagen til ulykken står stadig hen i det uvisse, men et faktum er dog, at den 20-årige allerede efter de første skøn og vidneudsagn om ulykken har kørt alt alt for stærkt. Noget tyder også på, at han har indtaget en vis mængde alkohol, men det er ikke endeligt fastslået endnu.

Læs også: Far til trafikdræbt: Han var en engel
Læs også: Politiet: Trafikdræbt kørte alt for stærkt

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var de i alt seks venner fordelt i tre biler på en såkaldt 'snullertur'. En køretur ud i det blå uden konkret mål og retning midt om natten. Noget som vennegruppen gjorde flere gange om ugen. Det gjaldt også natten til fredag, hvor gruppen havde været på besøg hos en veninde i Nyborg og var på vej til Svendborg, da ulykken skete.

Jamie Campbell lå et godt stykke foran de andre i sin gamle BMW, og da de to sidste biler i 'kortegen' på landevejen passerede en blød kurve opdagede de, at Jamies BMW var kørt af vejen og lå smadret i grøften otte meter nede for vejen.

Flere venner og bekendte valfartede i går til det sted, hvor ulykken fandt sted for at samles og lægge blomster og hilsner til den dræbte Jamie og den sårede Michella.

1 af 2 20-årige Jamie elskede biler og fart. Natten til fredag ræsede han i døden på Svendborg Landevej. (Privatfoto)
2 af 2 Bilinspektører skal nu undersøge, hvor stærkt Jamie Sean Campbell kørte og om de tre biler eventuelt kørte kap på landevejen. (Foto: Mads Claus Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere