Gift med tvillingesøsters morder

22-årige Edith Casas blev på Valentinesdag gift med sin fængslede mand, Victor Cingolani, der afsoner en dom for drab på hendes tvillingesøster

Edith forlader tinghuset efter brylluppet. Hendes mand tilbragte bryllupsnatten i fængslet (Foto: AP)
Edith forlader tinghuset efter brylluppet. Hendes mand tilbragte bryllupsnatten i fængslet (Foto: AP)

Det lignede et bryllup mellem to verdensstjerner.

Pressen var massivt tilstede, masser af nysgerrige og politiet havde lagt en jernring rundt om retsbygningen i Pico Truncado i Argentina.

Det var såmænd 'bare' 22-årige Edith Casas, der skulle giftes med sin fængslede kæreste, Victor Cingolani - på selveste Valentinesdag i går.

Men det bryllup har bragt sindede i kog i Argentina.

LÆS OGSÅ: Dommer: Kvinde må ikke gifte sig med sin søsters morder

Victor afsoner 13 års fængsel - dem er han idømt for drabet på Edits tvillingesøster, Johana.

De nygifte mener, at Victor er uskyldig dømt.

Det var Ediths mor, der satte en stopper for brylluppet i december, hvor det var planlagt det skulle finde sted. Den afgørelse er siden ændret.

LÆS OGSÅ: Gifter sig med tvillingesøsters morder.

Brudgommens mor var tilstede i tinghuset - hvor Victor blev kørt til fra fængslet med en betragtelig politiekskorte.

Den af mødrene er glad for brylluppet.

- Når alt kommer til alt, så er jeg lykkelig, hvis han er lykkelig, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Sådan er det ikke med Victors svigermor.

- Når faderen til Edith og Joana taler om mig, så bruger han mit navn. Deres mor omtaler mig bare som drabsmanden. Det uanset at jeg under retssagen kiggede hende i øjnene og sagde: 'Jeg dræbte ikke din datter, jeg er forelsket i Edith'.

Han var kæreste med Johana, men forholdet gik i stykker omkring et halvt år før hun blev myrdet. Johana blev dræbt kort før sin 20 års fødselsdag.

Kort derefter faldt han for Edith - som nu er hans kone.

- Jeg var allerede kæreste med Edith, da Johana blev dræbt, siger Victor Cingolani til AP.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere