Nabo til dødsulykke: Bilen er helt krøllet sammen

En 20-årig mand har mistet livet, og en ung kvinde svæver mellem liv og død efter færdselsulykke ved Nyborg

(Foto: Mads Claus Rasmussen)
(Foto: Mads Claus Rasmussen)

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 20-årig mand er dræbt og en 19-årig kvinde er alvorligt kvæstet, efter den bil, de kørte ind, skred af vejen og endte i en grøft på Svendborg Landevej lidt syd for Nyborg.

- Bilen er kørt ned af en skrænt, der er 8-9 meter dyb og har 'klippet' flere lårtykke træer over, fortæller Henning Nielsen, der bor få hundrede meter fra ulykkesstedet, til ekstrabladet.dk

- Den er helt krøllet sammen, tilføjer han.

Han vågnede ikke, da ulykken skete kort efter klokken 03.30 natten til fredag, men kørte fredag morgen forbi ulykkesstedet, hvor politiet og Falck fortsat arbejder på at trække bilen op ad skrænten.

Læs også:

Se også: 20-årig dræbt i færdselsuheld

Politiet har en formodning om, at ulykken skyldes høj fart. Og ifølge Henning Nielsen er det langt fra første gang, bilister ikke har holdt farten på strækningen på Svendborg Landevej, hvor ulykken skete

- Folk kører generelt alt for stærkt. Der er sjældent, folk kører under 100-110 kilometer i timen, siger Henning Nielsen om strækningen, der har en fartbegrænsning på 80 kilometer i timen.

- Der bliver lavet nogle sindssyge overhalinger, selvom der er fuldtoptrukne linjer på vejen, fortæller han videre.

Den forulykkede BMW var én af tre biler med unge mennesker, der kort forinden var kørt fra Nyborg sammen.

Familierne til de to unge fynboer er underrettet.

1 af 8 
2 af 8 (Foto: Mads Claus Rasmussen)
3 af 8 (Foto: Mads Claus Rasmussen)
4 af 8 (Foto: Mads Claus Rasmussen)
5 af 8 (Foto: Mads Claus Rasmussen)
6 af 8 Politiet arbejder lige nu på at få den forulykkede bil trukket op, efter den er skredet ud over en skrænt, der er 8-9 meter dyb. (Læserfoto)
7 af 8 På Svendborg Landevej ved Sludebakken kørte en bil med to unge fynboer galt natten til fredag. En 20-årig mand mistede livet, og en 19-årig piger er i livsfare. (Foto: Google Maps)
8 af 8 (Foto: Mads Claus Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere