Politimorderens gidsel: Jeg ønskede ham ikke død

Karen og Jim Reynolds blev holdt fanget af den efterlyste eksbetjent, Christopher Dorner

Christopher Dorners gidsler, Karen og Jim Reynolds, fortæller om det skræmmende møde med den efterlyste eksbetjent. (Screenshot: CNN)
Christopher Dorners gidsler, Karen og Jim Reynolds, fortæller om det skræmmende møde med den efterlyste eksbetjent. (Screenshot: CNN)

- Jeg ønskede ham ikke død. Det gjorde jeg virkelig ikke. Jeg bad for ham, og nu beder jeg for hans familie.

Sådan siger Karen Reynolds, der sammen med sin mand, Jim, blev holdt gidsel af den desperate eksbetjent, Christopher Dorner, der var på flugt fra politiet i Californien.

Christopher Dorner omkom tirsdag i et brændende hus efter en skudveksling med politifolk ved skisportsstedet Big Bear øst for Los Angeles.

Selv om Dorner var mistænkt for tre drab, siger Karen og Jim Reynolds på et pressemøde, at han ikke virkede som en koldblodig morder.





Ægteparret fortæller, at Christopher Dorner tirsdag overraskede dem, mens de skovlede sne uden for en bjerghytte, hvor han havde skjult sig for politiet.

- Han havde en pistol trukket. Han råbte: 'Forhold jer i ro. Jeg ønsker ikke at skade jer'.

- Han snakkede til os og forsøgte at få os til at slappe af og gentog flere gange, at han ikke ønskede at slå os ihjel, siger Karen Reynolds og tilføjer:

- Han sagde: ’Jeg ønsker bare at rense mit navn’.

Christopher Dorner, 33, var blevet fyret fra politiet i Los Angeles i 2008. Han skrev på internettet, at ville slå en række personer ihjel med mindre politiledelsen indrømmede, at de havde fyret ham ved en fejl.

Læs også:

Samfund - 12. feb. 2013 - kl. 16:37 TV: Politimorder i aktion på videooptagelser

Jim Reynolds siger på pressemødet, at Dorner behandlede dem ordentligt og forsikrede, at han ikke havde noget udestående med dem.

Han havde holdt øje med ægteparret i flere dage og gav dem et uventet kompliment.

- Han sagde, at vi var hårdarbejdende mennesker, gode mennesker. Han sagde, at han kunne se, at Jim knoklede med at skovle sne hver eneste dag, siger Karen.

Dorner bandt ægteparret i huset og stjal deres bil. Han blev kort efter spottet af myndighederne, der i dagevis havde været på udkig efter ham i området. Efter en voldsom ildkamp var han død.

Ifølge myndighederne er resterne af det forkullet lig i den nedbrændte hytte identificeret som Christopher Dorner.





1 af 4 Dorner havde skjult fra politiet i denne bjerghytte nær byen Big Bear i Californien. Herfra havde han holdt øje med ægteparret, som han senere tog til fange. (Foto: AP)
2 af 4 Dorner døde i dette nedbrændte hus efter en voldsom ildkamp med politifolk. Det forkullede lig i ruinen er endnu ikke blevet identificeret. (Foto: AP)
3 af 4 Christopher Dorner legede kispus med politiet i en uge, inden han til sidste døde. (Foto: AP)
4 af 4 Christopher Dorners gidsler, Karen og Jim Reynolds, fortæller om det skræmmende møde med den efterlyste eksbetjent. (Screenshot: CNN)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere