Skød sig selv i hovedet: Nu er han død

En 34-årig mand skød sig selv i hovedet, da han var fuld. Det kostede ham livet

Den 34-årige mand, der mandag den 11. februar ved midnat blev ramt af skud i hovedet fra en revolver, er torsdag eftermiddag afgået ved døden på Holbæk Sygehus. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden kom aldrig til bevidsthed efter skudepisoden, som skete på hans egen bopæl i Lejre Kommune.

Havde drukket
En 32-årig ven og den nu afdøde mands 27-årige kæreste var til stede i huset, da skuddet blev affyret, men politiets efterforsking har indtil videre vist, at de intet havde med skyderiet at gøre. Tilsyneladende fumlede den 34-årige, der var meget fuld, med revolveren, da den pludselig gik af.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet

Der vil senere være obduktion af liget og efterforskningen omkring omstændighederne ved skudafgivelsen fortsætter, skriver politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere