Panik og tåregas: Danske unge flygtede fra diskotek i nat

Der var angiveligt panikagtige tilstande, da unge i nat måtte forlade diskotek Templet i Prag på grund af tåregas

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

Igen i nat var der optøjer på et af de diskoteker i Prag, som flere tusinde danske unge i denne uge lægger vejen forbi for at feste.

Denne gang var det på diskotek Templet, hvor rejsearrangøren Rejsemægleren holdt et privat arrangement for de unge.

- Jeg var lige kommet ind på diskoteket sammen med to veninder, da vi blev mødt af en masse unge, som kom løbende ned af trappen fra etagen over os. De råbte, at der var en masse bevæbnede betjente, og at der var tåregas over det hele, og at nogen havde knive, fortæller Kamille Hansen på 16 år.

- Vi blev meget chokerede og ville bare gerne ud. Men pludselig kunne vi ikke se hinanden, fordi alle bare skubbede i forsøget på at nå udgangen. Det var et stort kaos, og folk var meget bange og fulde, fortæller hun videre.

Læs også:

Se også: En mistænkt for knivoverfald på ung mand i Prag og Se også: Dansk knivoffer er vendt hjem fra Prag

Da det endelig lykkedes Kamille Hansen og hendes veninder at finde hinanden og komme ud, skyndte de sig at tage en taxa hjem til hotellet.

- Jeg havde mest af alt bare lyst til at komme hjem til Danmark, jeg ville ikke være der mere, siger hun og undrer sig samtidig over, at der ingen guider var til at hjælpe de mange mennesker ud.

- De stod bare uden for og festede selv, og da vi selv kom ud, var der heller ikke nogen af dem, der spurgte, hvordan vi havde det, siger hun.

Læs også:

Se også: Prag: Serverer alkohol til unge under 18 år og Se også: Knivoffer i Prag: Personalet stak af

Episoden på Templet fandt sted omkring klokken 01. Kort forinden talte Ekstra Bladet med eventmanager Daniel Dragojevic, der styrede arrangementet på diskoteket. Og da de over 40 betjente dukkede op, forklarede han, at det var arrangørerne – altså Rejsemægleren – der havde bedt politiet om at være mere til stede.

- Vi har lavet en aftale med politiet her i Prag om, at de gerne må være mere synlige, sagde han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere