Tre anholdt for groft hæleri

Tre herboende irakere er blevet anholdt i sag om omfattende hæleri, oplyser Københavns Politi

Onsdag aften fandt Københavns Politi ifølge eget udsagn et meget stort lager med stjålne effekter, der stammer fra indbrud i hele landet.

Efterfølgende blev tre herboende irakere anholdt i sagen, og de vil nu blive fremstillet i grundlovsforhør i dag torsdag d. 14. februar

Ifølge politiet skulle effekterne angiveligt udsendes til Irak.

Lageret med stjålne effekter blev fundet på Valby Langgade 223, 2500 Valby i en virksomhed kaldet Iraq Posting.

- Det er Københavns Politis opfattelse, at denne virksomhed blev benyttet til at dække over udsendelse af endog meget store mængder af effekter hidrørende fra indbrud begået i hele Danmark, siger vicepolitiinspektør Tommy Laursen, Station Bellahøj, Københavns Politi.

Da der er tale om et betydeligt fund bestående af mindst 15 til 20 fyldte paller, ved politiet endnu ikke, hvorfra de forskellige effekter stammer fra.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere