Danske unge i Prag utrygge efter flere knivstikkerier

Efter knivstikkeriet onsdag morgen, var dagen for de danske unge præget af utryghed og frustration over manglende oplysninger

Det er ikke sjovt at være på drukferie i Prag i disse dage, fortæller danske unge.
Det er ikke sjovt at være på drukferie i Prag i disse dage, fortæller danske unge.

(PRAG ekstrabladet.dk) Det skulle egentlig have været fem dage med fest og godt humør. Men for mange af de flere tusinde danske gymnasieelever, der lige nu ferierer i den tjekkiske hovedstad, har oplevelsen indtil videre været langt fra som forventet.

Skuffelse og utryghed præger de unge, ekstrabladet.dk møder på Hotel Panorama, og som alle ønsker at være anonyme eller kun optræde med fornavn. Alle er de bange for, hvad der kan ske med dem.

- Vi kom for at drikke og hygge, men det hele gik galt fra start, fortæller Jafar.

Læs også:

Se også: Bekymrede forældre: Åh nej vores børn er i Prag

Allerede afgangen fra Danmark var for mange af de unge kaotisk. Flere af busserne fra Rejsemægleren, som de unge rejste med, var forsinkede, levede ikke op til løfterne og havde kun en chauffør til at køre den lange vej.

Mandag blev en ung mand så stukket ned foran et af de diskoteker, rejseselskabet anbefaler. Og det hele kulminerede, da en ung mand onsdag morgen blev stukket ned på Hotel Panorama, og flere hoteller blev afspærret af politiet, mens de unge, der kom hjem fra byen, måtte vente flere timer i lobbyerne.

Læs også:

Se også: Chokerede gymnasieelever ladt i stikken efter knivstik i Prag

- Og da vi endelig måtte komme op, var der stadig blod flere steder. I en af elevatorerne, der stod åben, havde man bare sat en tavle med et lagen over til at skjule en stor blodpøl. Men man kunne sagtens se ind over den, fortæller Jafar, mens en af hans medstuderende fra Danmark supplerer:

- Vi så flere af de danskere, der skulle tjekke ud samme morgen, gå grædende om bord på busserne. Det hele var meget frustrerende, og stemningen hernede er ikke god.

Læs også:

Se også: Derfor valfarter de unge til Prag

Generelt er de unge, ekstrabladet.dk har talt med, også meget frustrerede over, de ikke har fået noget at vide om, hvad der er sket.

- Det hele har været meget kaotisk, og det har ødelagt oplevelsen, slår endnu en af de unge fast.

ekstrabladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rejsemægleren til de beskyldninger, som bliver rettet mod firmaet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere