Rockerklø med køller og donkraft

Hele 12 personer med tilknytning til rockerkrigen i Esbjerg er tiltalt i sag om indbyrdes vold

12 medlemmer af den Bandidos-relatede rockergruppe Guardios Diablo i Esbjerg er tiltalt for grov vold mod en gruppe AK81ere, der er forbundet med HA. (Foto: Liv Høybye / Polfoto).
12 medlemmer af den Bandidos-relatede rockergruppe Guardios Diablo i Esbjerg er tiltalt for grov vold mod en gruppe AK81ere, der er forbundet med HA. (Foto: Liv Høybye / Polfoto).

12 medlemmer af bande og rockergrupperinger i Esbjerg er tiltalt for grov donkraftvold i forbindelse med bandeopgør i Esbjerg. Deres sag kører i landsretten på mandag.

I byretten blev de dømt fra fire til 14 måneders fængsel. Det er ikke nok, mener anklagemyndigheden og vil have landsretten til at sætte straffene op.

Omvendt har de dømte bandemedlemmer også anket byretsdommen - men med krav om frifindelse.

Opgør på åben gade
De tiltalte er medlemmer af Guardias Diablo, der har tilknytning til Bandidos. Voldsepisoderne er opstået i forbindelse med en konflikt, de har kørende med HA-støttegruppen AK81.

Den aktuelle sag er rejst på baggrund af et opgør på åben gade 22. august 2011. Her jagtede AK81'ere den anden gruppe rundt i Esbjergs gader. Diablos-folkene blev opmærksomme på forfølgerne og indledte en modjagt.

Donkraft og knive som våben
Det kulminerede på Strandby Plads i Esbjerg, hvor de tørnede sammen i en rundkørsel. Her blev der i stor stil uddelt knivstik, slået med køller, krykker, donkraft og anden form for værktøj.

En enkelt fik knivstik i lænden, mens andre blev alvorligt såret i form af bl.a. knoglebrud og stik-skader.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere