Ambassadør: Politiet efterlyser dansk teenager

En dansk teenagedreng efterlyses nu af tjekkisk politi i Prag efter morgenens knivopgør på Hotel Panorama

Det var ved 06-tiden i morges af den danske ambassade i Prag for første gang blev kontaktet vedrørende et knivopgør mellem en gruppe danskere.

Knivopgøret var en udløber af noget håndgemæng mellem i hvert fald to mænd - måske grupper - på Hotel Panorama i den populære turistby. Det bekræfter den danske ambassadør Christian Hoppe overfor ekstrabladet.dk.

Læs også: Dansk ambassadør i Prag: Knivoffer er stabil

Baggrunden for knivstikkeriet, hvor en teenagedreng blev stukket og indlagt på hospitalet, er endnu ukendt og på den danske ambassade afventer man fortsat politiets rapport om sagen, før man vil udtale sig yderligere.

- Vores medarbejder har besøgt offeret på hospitalet og efter samtaler med lægerne er det vores overbevisning, at offeret forventes udskrevet om kort tid. Samtidig afventer vi fortsat politirapporten omkring knivstikkeriet. Men politiet har overfor mig oplyst, at de nu efterlyser den danske mand, som sættes i forbindelse med knivstikkeriet, lyder det fra Christian Hoppe.

I øjeblikket er politiet i gang med afhøringer - formentligt også af de danske kammerater, som kender til både offer og gerningsmand. Deres præcise alder er uvis, men ekstrabladet.dk erfarer, at der er tale om unge mænd under 20 år.

Læs også: Chokerede gymnasieelever ladt i stikken efter knivstik i Prag

Det er uvist, om begge involverede boede på hotellet, og hvad der har udløst knivstikkeriet.

- Vi har underrettet offerets familie via dansk politi om hans situation. Jeg kan ikke udtale mig yderligere omkring omfanget af stik mv., da det er en personsag. Men vedrørende den efterlyste dansker, så vil ambassaden naturligvis bistå med støtte, hvis og så fremt en anholdelse kommer på tale, siger ambassadøren.

Så sent som natten til mandag var to andre danske mænd også involveret i et knivopgør i Prag. Denne gang foran et diskotek. Også her var danskerne under 20 år og en kortvarigt indlagt. Angiveligt er ingen endnu blevet anholdt for den knivepisode.

Prag er en yndet turistdestination for i særdeleshed mange skole-, gymnasie- og uddannelsesklasser og det skønnes, at der i øjeblikket befinder sig mellem 5-6000 danskere i byen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere