Bedøvede og voldtog 14-årig

16-årig dømt efter han - sammen med to mindreårige - havde samleje med 14-årig pige. De havde puttet stoffer i hendes drink

En 16-årig dreng blev tirsdag ved Retten i Holbæk dømt for at have bedøvet og voldtaget en 14-årig pige i juli sidste år på en adresse i Hørve.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Den 16-årige havde - sammen med to mindreårige drenge - puttet stoffer i hendes drink. Pigen blev omtåget og hjælpeløs.

De havde derefter på skift samleje med hende.

Den 16-årige skal de kommende to år være på en ungdomsinstitution. To måneder skal tilbringes på en lukket institution.

Pigen blev tildelt en erstatning på 60.000 kroner.

Den 16-årige dreng har - ifølge dagbladet Nordvest.nyt - tidligere været indblandet i sex-sager. To kvinder på 35 og 41 år er blevet dømt for at have sex med ham før han fyldte 15 år. Drengen fik en erstatning på 25.000 kroner.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere